Marianne Maibøll

Baggrund

Kort om Marianne: Født i 1977 og har servicehunden Fellow. Jeg er kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet - en uddannelse med formålet at skabe et videnskabeligt fundament for arbejdet med at forbedre befolkningens sundhed og for øget indsigt i sammenhængen mellem sundhed og samfund.

Siden 2003 har jeg været permanent kørestolsbruger pga. lammelser i benene som følge af sygdom i rygsøjlen.

Og så dyrker jeg kørestolsrace og langrend på eliteplan!

I januar 2011 flyttede jeg til Saskatoon i Canada for at træne kørestolsrace frem mod De Paralympiske Lege 2012 i London.

Min vej ind i eliteidrætten: Det lå slet ikke i kortene at jeg skulle være eliteidrætsudøver. Faktisk har jeg indtil for få år siden betegnet mig selv som absolut ikke-konkurrence menneske.

I starten af 2007 blev jeg nærmest ved et tilfælde introduceret til kørestolsrace, og jeg var solgt på stedet! Oddsene var egentlig imod; jeg lånte en kørestolsracer, der absolut ikke passede til mig, jeg fik store, blå mærker på overarmene af at banke dem ned i stellet og vabler på hænderne fra handskerne. For slet ikke at nævne alle punkteringerne...

Men der var nu alligevel noget helt særligt ved race, en helt fantastisk følelse at flyve afsted og bare mærke pulsen dunke. Allerede fra første dag, var jeg meget målrettet med min træning, og blev hurtigt en del af atletiklandsholdet under DHIF og Team Danmark. Efter et halvt års træning fik jeg ved sponsorers hjælp fremstillet en racerstol, der var tilpasset mine mål. Racerstolen nåede akkurat at blive svejset færdig (endnu ikke malet), så jeg kunne deltage i mit første maratonløb i oktober 2008 i Japan. Og resten er historie...

Træning, træning og atter træning: Så vidt som studie og senere arbejde tillader det, træner jeg 10-12 gange om ugen. Jeg træner ofte race på Frederiksberg Stadion, styrketræning i Idrættens Hus og håndcykling på landevejene. Derudover har jeg en rulle hjemme i stuen, hvor jeg kan sætte min racerstol op og træne. Jeg har været på træningslejr med verdenseliten i både USA og Canada og deltaget i utallige internationale stævner, det største naturligvis De Paralympiske Lege i Beijing i 2008.

Efter at have nydt siddende langrend på et par skiferier, startede jeg i sommer 2009 målrettet langrendstræning med det fokus at kvalificere mig til De Paralympiske Vinterlege. Træningsmæssigt supplerer kørestolsrace og langrend hinanden rigtig godt, da det er mange af de samme muskelgrupper, der bruges. Derudover er sæsonerne forskudt, race stævnerne foregår om sommeren og langrend om vinteren.