|
|
|
Marianne Maibøll |
|
|
      |
|
Nyheder |
|
29. januar 2012 I dag er det præcis et år siden min servicehund Fellow og jeg flyttede til Saskatoon. Det har budt på store forandringer, både sportsligt og karrieremæssigt. Hvad race angår, så har det gjort en kæmpe forskel for min udvikling som atlet, at jeg har en af verdens bedste race trænere, Rick Reelie, der forstår at få det optimale ud af sine atleter. Samtidig oplever jeg glæden ved at have træningskammerater, der følger hinandens op- og nedture og som både kan støtte og presse hinanden til at yde det ekstra. Det har været en fantastisk oplevelse, hvilket jeg nyder meget.
Alt i alt er både Fellow og jeg faldet godt til herover, omend jeg har haft sværere ved at vænne mig til vintervejret i Saskatchewan end Fellow har - det er heldigvis en hund, der er meget glad for sne!
4. januar 2012 Godt nytår! Så blev det 2012, og det betyder at nedtælling til De Paralympiske Lege i London for alvor er begyndt. Det føles underligt, at det, der før var så lang tid til, nu nærmer sig med hastige skridt. Jeg glæder mig meget, men er også lidt nervøs, for nu er det endnu mere vigtigt at træningen kører godt og at teknikken er på plads. De officielle forberedelser til Legene kan følges på www.london2012.com.
15. november 2011 Efter en fantastisk sommer med træning udenfor uafbrudt siden maj, er vi nu flyttet indenfor igen. Desværre startede indendørssæsonen for mig med en ordentlig omgang kold lungebetændelse, der tog det meste af 5 uger at komme over. Det var en meget frustrerende og langstrakt sygeperiode, hvor det eneste positive må være, at jeg har virkelig trænet mavemuskler med konstant hoste. Nu er jeg så langsomt ved at kæmpe mig tilbage i form igen - det kommer til at tage lidt tid, men heldigvis er det først i maj 2012, årets vigtige stævner begynder igen. 10. september 2011 Jeg er netop hjemvendt fra et kursus omhandlende "Self empowerment for peak performance" arrangeret af Canadian Sports Centre. Hovedtaleren var olympisk guldvinder i roning Adam Kreek, der ud fra sine egne sportserfaringer bl.a. fortalte om målsætninger, om at forberede sig til at yde sit optimale og om at håndtere både sejre og nederlag. Det var yderst interessant og meget lærerigt - jeg tror det er vigtigt som atlet at man indimellem evaluerer hvordan man håndterer den mentale side af at dyrke eliteidræt. Jeg fik i al fald en hel del at tænke over og arbejde med, som jeg kan bruge i både trænings- og konkurrencesituationer.
12. juli 2011 I det nyeste nummer af Servicehunden er der en fin artikel om Fellows og min flytning til Canada. Artiklen er på side 9-10 og kan ses på foreningen Servicehunde til Handicappedes hjemmeside. Jeg kan kun opfordre til at blive medlem Servicehunde til Handicappede - et støttemedlemskab koster kun kr. 200 om året og er med til at gøre en kæmpe forskel i hverdagen for personer med et fysisk handicap. At få min servicehund Fellow betød mere overskud i hverdagen og at jeg opdagede glæden ved at være fysisk aktiv - hvilket har ændret mit liv radikalt... 1. juli 2011 De canadiske mesterskaber var sæsonens sidste stævne, og jeg har dernæst to uger fri fra træning inden vi begynder at bygge op til hård vintertræning. Alt i alt har det været en helt fantastisk sæson, der er gået over al forventning. Der har været masser af personlige rekorder og kvalifikation til De Paralympiske Lege. Jeg er rykket op i top 8 i verden, og jeg må indrømme at det tager lidt tid at fatte at jeg nu er en af "de seje tøser", de andre gerne vil slå. Jeg glæder mig meget til at se hvad et års fokuseret og målrettet træning frem mod London 2012 kan føre med sig... Lige nu vil jeg dog nyde den dejlige canadiske sommer et par uger uden trætte arme, ømme muskler og diverse hudafskrabninger og vabler!
25. juni 2011 I
denne uge blev afholdt Canadian Track & Field Championship i
Calgary.
6. juni 2011 Efter 3 oplevelsesrige uger i Europa er jeg nu hjemme i Saskatoon igen. Heldigvis er det blevet sommer, mens jeg har været væk, og træningen er rykket permanent udenfor de næste 4 måneder. Om 2 uger deltager jeg i Canadian Nationals i Calgary, hvilket bliver sæsonens sidste stævne for mit vedkommende.
25. maj 2011 De sidste par dage har vi spændt fulgt med i udviklingen med den islandske vulkan og deraf følgende flyaflysninger i Nordeuropa. Jeg frygtede, at det ville blive ligesom sidste år, hvor jeg sad fast i Portugal i en uge. Da ingen kunne spå om hvordan det hele ville forløbe, valgte vi at forlade kolde og blæsende England et par dage før planlagt. Vi er derfor netop ankommet til Nottwil i Schweiz, hvor vi er omgivet af bjerge og et smukt sommervejr - vi er alle enige om at det var den rette beslutning. Her møder vi resten af Team Saskatoon, således at vi i alt er 7 atleter, 2 hjælpere og 1 træner. Det bliver en spændene uge, alle top atleterne er samlet her, vejrudsigten ser lovende ud, så der er lagt op til en uge med fantastisk god race...!
19. maj 2011 Jeg har netop tilbragt en dejlig uge på visit i Danmark. Anledningen var en række europæiske stævner, og når man nu er i nabolaget må man gribe chancen og besøge familie og venner. Ugen var fyldt med gode oplevelser, træning i grønne omgivelser på landevejene og samtidig en masse hyggelige gensyn. Det var dejligt at komme tilbage og kunne fortælle godt nyt fra mit nye liv i Canada, både i forhold til at falde til og finde arbejde, men især med de gode stævneresultater. Nu er jeg så taget videre til England, hvor jeg i weekenden deltager i Disability Athletics Grand Prix Series 2011 omkring Liverpool. Efter denne konkurrence tager jeg til Schweiz for at køre Swiss Nationals sammen med det meste af verdenseliten. Det bliver meget spændende at se hvordan jeg ligger i forhold til de allerbedste i verden, og der er lagt op til et brag af et stævne på hurtige baner og med forhåbentlige gunstige vejrforhold. 10. maj 2011 Så er udendørs stævne sæsonen skudt i gang, og det blev med et brag af den gode slags! Hele Cyclones Road & Track Club på i alt 7 atleter og 2 hjælpere var i weekenden i Victoria ved Vancouver. Her fandt det årlige Dogwood Meet sted i skønne, grønne omgivelser. Der var blevet forudsagt en del regn og blæst, men vi undgik heldigvis regnen det meste af weekenden og nøjedes med en stærk sidevind. Optakten til stævnet havde ikke været det bedste for mit vedkommende. I dagene op til havde jeg kæmpet med en del tekniske problemer ved min racerstol, og samtidig begyndte min gamle skulderskade at springe op igen. Det var derfor ikke med de mest positive forventninger, jeg drog afsted til stævnet. Det var da også en temmelig dårlig start, eftersom det lykkedes mig at punktere få minutter før 200 m blev skudt i gang. Der blev handlet hurtigt og med gode hjælpere blev dækket skiftet på rekordtid mens adrenalinen pumpede. Mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme, og løbene gik over alt forventning. Jeg kørte i alt fire løb, 100 m, 200 m, 400 m og 800 m, og jeg satte personlig rekord på samtlige distancer. Det resulterede samtidig i tre 2. pladser og én tredjeplads. Men det bedste var dog at jeg klarede kvalifikationskravet til De Paralympiske Lege i 2012 på 2 distancer! Det var bare helt fantastisk at det lykkedes og så hurtigt på stævnesæsonen. Jeg er bare så lettet og glad over at mit hårde træningsslid og fokus på teknikken har givet pote. Nu kan jeg fokusere på at få nogle gode konkurrenceerfaringer uden at have et kvalifikationspres hængende over hovedet. Det frigiver en masse energi og gør det meget lettere at planlægge træningen således at jeg kan formtoppe på det rette tidspunkt, nemlig 29. august-9. september 2012 i London...
17. april 2011 I denne uge blev afholdt det 6. Rolling Rampage race i Canadas hovedstad Ottawa. Løbet var i alt 10 km og foregik som 18½ omgange rundt om Parlamentet. Det var helt fantastisk flotte omgivelser, men en teknisk vanskelig og absolut ikke en hurtig race rute, da det foregik på en bakke. Vi var særdeles heldige med vejret, for selvom der var meget vind skinnede solen, og undervejs blev vi tiljublet af 1500 skolebørn. Jeg sluttede som nummer 4, og det var således en rigtig god start på udendørssæsonen. Efter løbet var der reception og præmieoverrækkelse inde i selve parlamentsbygningen, hvilket var en stor oplevelse at få lov til at deltage i. 5. april 2011 Juhhhuuuu! Jeg har netop fået tilbudt en stilling som ´manager in quality and safety´ for Saskatoon Health Region! Det er et fantastisk spændende job, hvor jeg skal arbejde med forskellige aspekter af patientsikkerhed. Nu venter jeg på at få mine immigrationspapirer og arbejdstilladelse i orden, så jeg forhåbentlig kan starte jobbet i juni.
2. april
20. marts 2011 I weekenden deltog min nye Saskatoon klub Cyclones Road & Track i et indendørsstævne, og resultaterne lover godt for den kommende konkurrencesæson. Jeg satte personlige rekorder på 200 m, 400 m og 800 m, så det var fantastisk. Jeg har ellers arbejdet en del med at forbedre min teknik og har derfor ikke haft fokus på hastighed. Det er dog dejligt at det ser ud til at følges ad - det var selvfølgelig også hele ideen, men jeg havde regnet med at det ville tage længere tid før det kunne ses på resultaterne. Årets udendørssæson starter 7-8. maj, og det bliver spændende at se hvad der sker...
4. marts 2011
11. februar 2011 Se afsnit 2 om vintertræning på rullen på Team Danmarks web-tv kanal On-sport. 9. februar 2011 Det går stadig rigtig fint her i Saskatoon, selvom det tager lidt tid at vænne sig til det barske vintervejr. Træningen går fremragende, vi har justeret lidt på min siddeposition, og det ser ud til at have virket. Forleden deltog jeg i den årlige Saskatchewan Indoor Games på vores lokale 200 m bane her i Saskatoon. Jeg satte personlige rekorder på alle tre distancer (60 m, 200 m og 400 m), så det tyder super godt. Jeg er i fuld gang med at planlægge denne sæsons stævner, men det er en smule vanskeligt så længe jeg ikke ved hvordan min jobsituation ser ud. I sidste uge var jeg til et par jobsamtaler, men venter stadig på svar. Jeg kan være her i Canada på et turistvisum i 6 måneder, så jeg har brug for at finde et job inden da. Jeg kan heller ikke få sendt alle mine personlige ejendele og møbler herover før mine immigrationspapirer er i orden. Men jeg er fortrøstningsfuld og sikker på at det nok skal lykkes. Der er masser af ledige stillinger i byen, og med en master i public health, er der rigtig mange muligheder. 4. februar 2011 Se indslag om min emigration til Canada på Team Danmarks web-tv kanal On-Sport.
27. januar 2011 Så er Fellow og jeg klar til emigrationen til Canada. Lejligheden bliver pakket ned i dag og på lørdag flyver vi afsted - uhh, det bliver spændende...
20. januar 2011 I dag har jeg været på Antvorskov Kaserne i Slagelse for at introducere idrætsledere fra Forsvaret til kørestolsrace og håndcykling. Baggrunden for dette er, at Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Dansk Handicap Idrætsforbund (DHIF) har startet et projekt, der skal udvikle idrætstilbud til sårede soldater. Mange danske soldater er de seneste år vendt hjem fra tjeneste i især Irak og Afghanistan med alvorlige fysiske skader. Soldater har en tradition for fysisk aktivitet, og det er derfor oplagt, at de sårede soldater bruger idrætten til at komme videre i livet, få livskvalitet og sociale relationer. Jeg var derfor inviteret med for at vise idrætslederne, hvilke muligheder der er for at dyrke idræt for personer med et fysisk handicap. Jeg gav en kort introduktion til både håndcykling og kørestolsrace, og derefter fik de 20 idrætsledere mulighed for selv at prøve det af. Selv på den korte tur rundt på Antvorskov Kaserne fik de sved på panden og pulsen op, og synes det var skægt. Forhåbentlig vil dette projekt betyde, at de kommende skadede soldater bliver gjort opmærksom på idrætsmulighederne, så vi kan få flere træningskammerater i Danmark.
20. december 2010
Jeg har nu besluttet at tage det store spring og flytte til
Saskatoon i Canada! I sommer fik jeg en fast race træner
derovre samt en træningsgruppe på 6-7 atleter.
Rigtig glædelig jul og godt nytår!
24. november 2010 22. november 2010 I weekenden afholdtes det såkaldte Pressalit Sports Academy i Vejen. Pressalit Care er en af Dansk Handicap Idræts-Forbunds (DHIF) hovedsponsorer og har siden 2006 arrangeret seminarer for eliteidrætsudøverne. Et af hovedformålene med Pressalit Sports Academy er at styrke de danske atleters forberedelse frem mod De Paralympiske Lege. Ikke kun sportsligt, men i høj grad også i forhold til de andre aspekter af det at være eliteidrætsudøver: Sportspsykologi, personlig branding, pressehåndtering – og håndteringen af disse aspekter uden at miste det sportslige fokus. I alt var 70 eliteatleter fra 9 forskellige idrætter samt diverse trænere samlet. Der var fint besøg af Team Danmark direktør Michael Andersen, der holdt et spændende oplæg om samarbejdet mellem Team Danmark og DHIF, og hvilken betydning dette har for eliteidrætsudøvernes træningsbetingelser. Han har tæt kontakt med PL arrangørerne i London og fremhævede, at der i den sammenhæng er lige så stor fokus på OL såvel som PL. Michael Andersen håbede, at de danske medier denne gang vil opprioritere dækningen og PL og give det den opmærksomhed, det fortjener. Jeg tror, det gøs lidt i os alle sammen, da han fortalte om de forberedelser, der lige nu er i gang i London - det bliver på alle måder en storslået begivenhed. Læs eventuelt mere om weekendens seminar på DHIF´s hjemmeside.
15. november 2010
1. november 2010 Se webindslag om glæderne ved idræt på HandiTV og Netdoktor.dk, og læs tilhørende artikler fra Handicapportalen og Netdoktor.dk. 15. oktober 2010 Jeg har netop modtaget en invitation til OZ Day 2011. Det foregår i Sydney den 26. januar 2011, på Australiens nationaldag. Det er et 10 km løb og er normalt en kæmpe begivenhed, med store pengepræmier og en kæmpe fest bagefter. I 2011 ligger det dog lige netop på det tidspunkt, hvor de fleste af verdenselitens kørestolsracere er til VM i New Zealand, og der er således mangel på kvalificerede deltagere. Jeg er blevet inviteret derover, og må indrømme at det lyder fantastisk at tilbringe en uges tid i den australske sommer. Især nu, da mine planer om deltagelse i VM i New Zealand er gået i vasken. Jeg har dog besluttet mig for at takke nej, da jeg stadig vil være i topform efter mine rygproblemer her i efteråret. Det går heldigvis fremad, og jeg om et par uger kan jeg forhåbentlig træne igennem igen. Jeg er nødt til at se fremad og fokusere på næste sæson og konkurrencerne i maj/juni 2011, hvor kvalifikationen til PL i London starter. 30. september 2010 Øv øv øv og atter øv! Jeg har desværre haft en del problemer med ryggen de sidste 3 uger, har ligget i sengen og har ikke kunnet træne. Det er en del af mit handicap at jeg indimellem får tilbagefald og tendenser til diskusprolaps, selvom jeg er vant til at passe på min ryg (løfter tunge ting på en ikke-rygbelastende måde, holder mig i god form og passer på med for meget stillesiddende arbejde). Men nu er problemet altså kommet igen og der er desværre ingen anden kur end at ligge i sengen og tålmodigt vente på bedring. Efter 3 uger på langs, begyndte det så småt at gå fremad med ryggen, selvom jeg stadig ikke kunne træne. Jeg valgte alligevel at tage til Berlin for hvis min ryg på nogen måde kunne klare at klemme sig ned i min racerstol, ville jeg forsøge at gennemføre maratonet. Jeg var ude at jogge dagen før og kunne godt mærke, at ryggen endnu ikke var klar til det. Jeg håbede dog til det sidste på mirakler, for meget kan ske på konkurrencedagen og adrenalinen pumper. Jeg varmede da også op, men måtte desværre erkende, at der ikke var noget at gøre. Jeg havde simpelthen for mange smerter i ryggen til at kunne gennemføre løbet og måtte udgå inden starten. Det var bare så ærgerligt, for det var sidste chance for at kvalificere mig til VM. Jeg prøvede og håbede til det sidste, men der var ikke noget at gøre. Jeg er meget glad for min sport, men helbredet kommer i første række. Jeg havde ingen mulighed for at køre under tidskravet under de betingelser, og kunne tilmed risikere at det kostede mig endnu 1-2 måneder i sengen og dermed slå mig endnu mere tilbage. Det er hårdt at erkende, men sådan er det indimellem. Der er ikke andet at gøre end at se fremad og i stedet for VM i januar, hedder næste mål kvalifikation til PL i London 2012. Nu begynder den lange, seje genoptræningsperiode, hvor det gælder om at være tålmodig og ikke gå for hårdt frem. Men ØV hvor er det bare ærgerligt!
24.
august 2010 15. august 2010 Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) har lempet kvalifikationskravet til VM. Samtidig er kvalifikationsperioden forlænget indtil 30. november. Det drejer sig primært om maraton distancen, hvor der er blevet lagt næsten 10 minutter til på både A- og B-krav. Det viste sig at kravene var sat alt for hårdt og en stor del af de bedste atleter, kunne ikke klare dem. Samtidig har betingelserne til mange af de store stævner været uoptimale, med for meget mod- eller medvind og regn. Det betyder, at hvis jeg kører under 1 time og 54 minutter til Berlin Maraton den 26. september, har jeg kvalificeret mig til VM. Det er en rigtig god nyhed, og jeg glæder mig til at give den fuld gas i Berlin. Først handler det dog om Danish Open i weekenden 21-22. august på Frederiksberg Stadion.
30. juni 2010
20. juni 2010
16. juni 2010 Så er jeg i gang igen! Efter min deltagelse i Vinterlegene har jeg desværre kæmpet med en overtrænet skulder og har de sidste 3 måneder derfor ikke kunnet træne. Det har derfor været nogle rigtig lange måneder med simple skulder genoptræningsøvelser med elastikker, fysioterapi og massage. Det betød, at jeg måtte aflyse alle de planlagte stævner i maj og starten af juni. Nu har skulderen det heldigvis så godt igen at jeg i morgen tager til Italien og kører de italienske mesterskaber. Formen er absolut ikke god, men jeg glæder mig til at komme lidt i gang, møde de andre atleter igen, og det vil være god konkurrencetræning. 25. maj 2010 Så har jeg fået en sponsor aftale med den dygtige, unge frisør Isabel Friis. Hun har lige åbnet salon i flotte, nyrenoverede lokaler på Smallegade 24 på Frederiksberg, hvor der samtidig er tilgængeligt for handicappede. Det er rigtig dejligt, at hun vil sørge for at jeg møder op til diverse stævner med charme, selvtillid og lækkert hår! 15. maj 2010 Jeg har lagt en masse nye, flotte billeder ind i fotogalleriet, både fra race, håndcykling og langrend. Desuden har jeg tilføjet et web-tv indslag, der blev lavet i starten af marts, lige før afgang til Vancouver, af Anne Karina Eli Gravad. 9. maj 2010 Så har hjemmesiden været igennem en kraftig revidering. En del af billederne er blevet skiftet ud og teksten er opdateret så den afspejler mit nye sportslige mål: kvalifikation til VM i kørestolsrace. 8. april 2010 Indslag i TV2 Lorrys program Lounge. 7. april 2010 Så begynder en ny træningsæra... Min langrendskælk er gået i hi over sommeren, og jeg har i stedet fundet min kørestolsracer frem. Det er lidt vemodigt, men også dejligt at gå varmere og lysere tider i møde. Raceren er støvet af, dækkene er pumpet, kuglelejerne er smurt så den er klar til at tage på træningslejr i uge 15 i Portugal sammen med resten af atletiklandsholdet. Det næste sportslige mål er kvalifikation til VM i atletik, som foregår i januar 2011 i New Zealand. Det betyder også at jeg inden længe vil lave en kraftig opdatering på hjemmesiden, lægge nye billeder ind osv., så glæd dig! 6. april 2010 Se åbningsceremoni og mine konkurrencer på Paralympic Sport TV. Marts 2010: Læs mine dagbogsnotater fra PL og læs artikler fra www.paralympic.dk. 3. marts 2010 Indslag fra GoMorgen Danmark med Anne-Mette og jeg. 2. marts 2010 Den forløbne uge har budt på den helt store pressetur. Jeg har bl.a. givet interviews til Frederiksberg Bladet, Dagbladet i Roskilde og HandiTV. Derudover har jeg optrådt i DR Sporten, TV2 Sporten samt lavet et indslag, der skal vises i forbindelse med Lotto trækningen om et par uger. Det har været rigtig skægt og jeg har nydt at få lov til at dele min glæde for sporten og entusiasme over at skulle til PL. I morgen skal jeg på GoMorgen Danmark sammen med Anne-Mette. Det er bare skønt at de danske medier har vist interesse for de paralympiske deltagere - forhåbentlig kommer der også lidt mediedækning under Legene. Vi rejser til Vancouver på lørdag den 6. marts så vi er klar til Legene åbner den 12. Den sidste uge har jeg skruet en del ned for træningen, så jeg er klar til at formtoppe til min første konkurrence (10 km) den 14. marts. Vi har fået vores officielle PL-tøj, vores billetter og efterhånden er alle de praktiske ting ved at falde på plads. Stille og roligt kan jeg mærke spændingen stige - det bliver en stor oplevelse! 23. februar 2010 I dag blev afholdt pressemøde med præsentation af de danske PL-deltagere. Link til artikel og web-tv på HandicapPortalen og portrætindslag fra TV2 Lorry. 17. februar 2010 I denne uge er hele den danske trup (bestående af 2 atleter) på træningslejr i Beitostølen i Norge. Det er nu formen og teknikken skal have det sidste ryk inden Vancouver, så vi træner for fuld skrue. De næste to uger trapper vi stille og roligt ned for træningen, så vi kan formtoppe til vores konkurrencer. I går blev vi filmet til handicapportalens handitv - det er jo skønt at forskellige medier viser interesse for den danske trup. Indimellem træningen får vi set en hel del skisport fra OL, hvor vi med stor spænding følger de danske deltagere og selvfølgelig vores norske venner. Det er en spøjs følelse at se billeder fra åbningsceremonien og fra skistadion i Whistler og vide, at om 3 uger, er det vores tur... 12. februar 2010 Så er der sendt pressemeddelelse ud vedrørende udtagelsen af de danske deltagere til De Paralympiske Vinterlege: se f.eks. DHIF nyheder og DR Sporten nyheder 2. februar 2010 Så er det danske
paralympiske hold netop hjemvendt fra World Cup i Frankrig.
Konkurrencen foregik i Bessans, ca. 1700 m over havet, og det kunne
virkelig mærkes. De første par dage var vi alle 3 meget
højdepåvirkede, blev hurtigt forpustede og havde hovedpine. Min
primære konkurrence var 1 km sprint, og det gik fantastisk godt. I
en sprint konkurrence kører man først indledende og derefter
kvartfinale (12 deltagere), semifinale (8 deltagere) og finale (4
deltagere), der foregår som jagtstart. Jeg nåede videre til både
kvart- og semifinale, og sluttede på en samlet 6. plads, hvilket jeg
kun kan være tilfreds med.
20. januar 2010
15. januar 2010 Så er det officielt - jeg er udtaget til De Paralympiske Vinterlege i Vancouver! Fantastisk!!! 11. januar 2010 I weekenden havde jeg den store glæde at deltage i DR´s sportsgalla Sport 2009. Showet fandt sted i Herning Messecenter, og her blev årets største sportsnavne og idrætspræstationer hyldet. Kulturminister Carina Christensen har oprettet en handicapidrætspris på kr. 75.000, og formålet med prisen er at sætte fokus på personer eller organisationer, som gør en særlig indsats for at fremme eller udvikle handicapidrætten og/eller handicapidrættens forhold. Jeg fik tildelt den store ære at være ´announcer´ for handicapidrætsprisen, dvs. jeg skulle åbne den gyldne kuvert og afsløre vinderens navn. Det var en stor oplevelse og skægt at være del af sådan et kæmpe show. Vinderen blev DHIF´s næstformand og tidligere elitesvømmer John Petersson, som gennem mange år har engageret sig aktivt i dansk og international idrætspolitik til stor gavn for handicapidrætten. Stort tillykke til John, for den velfortjente pris. På DR´s hjemmeside kan man se eller gense hele Sport 2009. Mine 10 sekunders berømmelse er omkring 20 minutter inde i showet.
Succesen til World Cup´en betyder selvfølgelig ikke, at jeg bare kan slappe af fra nu af, tværtimod! Men de gode resultater giver en masse energi og mod på de næste måneders hårde træning frem mod De Paralympiske Vinterlege i marts 2010 i Vancouver! Rigtig glædelig jul og godt nytår! 3. december 2009 Det var bare
fantastisk at være på ski! Jeg er netop vendt hjem fra fem dages
træningslejr i Norge, og jeg er godt træt i hele kroppen, men det
føles fremragende! Det gik super, min nye kælk fungerede helt
perfekt, og jeg lærte hurtigt at styre den ved hjælp af min hofte.
Jeg fik en hel masse tips til teknik, skityper og smøring fra det
norske landshold, og det var skønt at være ude på løjpen med de
andre langrends piggere. 19. oktober 2009 I weekenden var
der træningssamling med atletiklandsholdet i Vejen. Udover
træningen havde vi møde om kvalifikationskravene til VM i atletik i
januar 2011. Kravene er helt ekstremt hårde, en del af dem er der
formentlig kun 4-5 atleter i verden, der kan klare. I min klasse
(T54) er der f.eks. skåret 1 sekund af kravet på 100 m og 28
minutter på maraton i forhold til kvalifikationskravet til De Paralympiske Lege 2008! Det er vanskeligt at se rationalet bag disse
skærpede krav, og det giver en del udfordringer i forhold til
træningsplanlægning. Jeg er således splittet mellem at træne efter
at klare kravene på sprint distancerne eller på maraton. Det bliver
også noget af et puslespil at skulle planlægge stævnedeltagelse, for
det er jo godt med mange kvalifikations chancer, men det nytter
jo heller ikke at slide sig selv helt ned.
12. oktober 2009 Jeg har nu været
fuldtids eliteidrætsudøver i et par uger nu, og det er rigtig rart
kun at skulle fokusere på de 2 daglige træningspas. Jeg har fået sat en
såkaldt Thorax Trainer (langrends
ergometer) op i Idrættens Hus, så jeg kan træne skiteknik indendørs -
og samtidig få pulsen op. Det er en fremragende maskine, der giver en rigtig god
fornemmelse af hvordan det skal gøres i sneen. Der kommer jeg til at
tilbringe en hel del tid de næste par måneder.
30. september 2009 Jeg har
netop tilbragt 4 dage i Lillehammer på træningslejr med det norske
skilandshold. Det var en god oplevelse, yderst lærerigt på mange
punkter. Vi var
|
Karrieremæssigt
har jeg det sidste år også udviklet mig meget. Efter flere måneders
ventetid på en arbejdstilladelse, startede jeg som 'manager in
quality and safety for acute care' for Saskatoon Health Region. Det
er en meget spændende, men krævende stilling, hvor jeg fuldt ud har
brug for min baggrund som kandidat i folkesundhedsvidenskab. Det har
taget tid at vænne sig til et fuldtidsarbejde efter næsten et år som
fuldtidsatlet. Samtidig har jeg skulle sætte mig ind i et nyt
sundhedsvæsen og være 'faglig' på et andet sprog. Jobbet har
betydet, at jeg har måttet skære min træningsmængde væsentligt ned,
men forhåbentlig har det ingen negativ indflydelse på mine
resultater. Min arbejdsgiver er heldigvis meget forstående over for
min sportskarriere, og har allerede nu godkendt en måned fri i
forbindelse med Legene til august/september.
15.
januar 2012 Min træningskammerat Becky var så uheldig at falde
ud af sin kørestol og brække sin fod og har den sidste måned måttet
drøne rundt med en stor 'skistøvle' på. Men den slags stopper
selvfølgelig ikke de sejeste atleter, så selvom hun ikke kan klemme
foden ned i sin racerstol, har hun fundet en løsning... Se det, er
en rigtig atlet! 
3.
december 2011 Dette er én af de store glæder ved at have andre
at træne sammen med: selvom man har haft et dårligt træningspas, er
der altid nogen at dele frustrationerne med! Og så er der al den
sjov, man kan have med de andre. Som nu f.eks. da vi udstyrede
Julians racer med cykelhorn, kurv og smarte dekorationer til styret
- og så glæden ved at se hans overraskede ansigt da han mødte op til
træning... 
14.
august 2011 Med morgensolen i ryggen blev det årlige Saskatoon
River Run skudt i gang kl. 7.25.
Jeg
og tre af mine klubkammerater kørte halvmaraton distancen, og som
navnet antyder gik størstedelen af ruten langs floden. Desværre var
der på halvvejen en del sving, grus og dårlig asfalt, hvilket gav en
noget bumlende oplevelse og påvirkede farten markant. Der blev
derfor ikke sat nogle personlige rekorder, men vi slap da alle for
punkteringer. Selvom jeg formentlig aldrig bliver en stor fan af de
lange distancer og road races, var det nu meget positivt at opleve
den store opbakning fra både løbere og tilskuere langs ruten. Og en
skøn og anderledes måde at opleve Saskatoon på.
27.
juni 2011
Nu
når jeg alligevel var i området (efter canadiske målestoksforhold),
valgte jeg at tage et smut gennem Rocky Mountains på vej hjem fra
Calgary. Køreturen gik fra Banff til Jasper, hvilket bød på helt
fantastiske naturoplevelser; sneklædte bjerge, gletsjere, skovsøer,
vandfald og masser af dyreliv. Jeg har set min første bjørn - mere
canadisk bliver det ikke! Den gik stille og roligt inde i skoven,
måske 10 meter fra vejen. Derudover vrimlede det med bjergfår,
rådyr, bisonokser og diverse gnavere. Det var en meget smukt og jeg
glæder mig til at komme tilbage en dag og have mere tid til
sightseeing. 
Stævnet
forløb over 4 dage og de paralympiske konkurrencer var integreret
blandt rask-idrætten. _hjemmeside.JPG)
12.
juni 2011 I dag deltog min klub, Cyclones i det årlige Bridge
City Boogie i Saskatoon. Ruten startede ved stadion, gik gennem byen
og langs floden, og sluttede igen på stadion. Der var over 5.000
deltagere, der racede, håndcyklede, løb, joggede, gik eller blev
skubbet i barnevogn enten 2, 5 eller 10 km. Det var et fint
arrangement og dejligt at kørestolsracerne kunne få lov at deltage
sammen med de gående. Som altid fik vi en masse opmuntrende
kommentarer på startlinjen og i målområdet. 
2
30.
maj 2011 Så er Swiss Nationals overstået, og det var for mit
vedkommende en blandet fornøjelse med både gode og mindre gode
resultater. Min 100 m gik ikke godt, jeg kom ikke ordentlig fra
start og kunne ikke få en god topfart. Jeg var temmelig nervøs før
løbet, da det er første gang jeg har bevæget mig op i samme heat som
de hurtigste sprintere. Jeg sad derfor på startstregen og kunne se
den ene verdensrekordholder og VM medaljevinder efter den anden -
det virkede temmelig skræmmende og tog nok også en del af fokus fra
løbet. 800 m var absolut heller ikke noget at råbe hurra for, jeg
havde tekniske problemer med min racerstol, og havde absolut ingen
energi tilbage efter en lang race dag i bagende sol.
_hjemmeside.jpg)
Til
gengæld er det gået super godt på 400 m, hvor jeg satte personlig
rekord og for første gang nogensinde kørte under 1 minut, nemlig i
tiden 59,29. Også min 200 m var fremragende med endnu en personlig
rekord. Desværre er der ikke 200 m for min klasse ved De
Paralympiske Lege i 2012, så der er intet tidskrav at køre under.
Distancen kan dog stadig bruges til at arbejde på min start. Om 3
dage går det løs igen ved endnu et stævne, og så håber jeg at kunne
forbedre min præstation på især 100 m og 800 m. 
23.
maj 2011 I weekenden deltog jeg i Knowsley Disability Athletics
Grand Prix 2011 i England. Selvom det engelske vejr indimellem kan
være lunefuldt, holdt det sig tørt det meste af konkurrencen.
Desværre var det mere eller mindre stormvejr og isnende koldt. Der
tillades maksimalt 2,0 m/s medvind for at en tid kan godkendes - ved
en del af weekendens konkurrencer blev der registreret 10,6 m/s
modvind, hvilket gjorde det særdeles vanskeligt at køre nogle rigtig
hurtige tider og mange atleter opgav på forhånd. Vi håber alle,
vejrforholdene bliver bedre til stævnerne Schweiz i næste uge.
2.
maj 2011 I går tilbragte Cyclones Road & Track Clubs medlemmer
med en lidt anderledes form for styrketræning, nemlig med at skovle
kolort...
For
at dække en del af atletikklubbens udgifter til stævnedeltagelse
forsøger vi skaffe penge på flere forskellige og ofte
alternative måder. En af klubbens medlemmer har familie på en gård,
hvor der hvert år produceres en del gødning fra de 8-10 køer. Hvert
forår samles klubbens medlemmer derfor til at skovle denne
gødningsjord i sække, som vi sælger på det lokale marked. Jorden er
meget næringsrig og bruges af haveejere som god, organisk gødning
til både prydhaver og grøntsagsavl. I år blev der skovlet omkring
200 sække med ca. 10 kg i hver, så vi var godt trætte i armene. Al
indtjening går til klubbens rejser i forbindelse med
stævnedeltagelse. Samtidig er det en god måde at mødes på - intet
bringer klubkammerater sammen som at have kolort op af armene. Alt i
alt en rigtig hyggelig og produktiv dag, der blev afsluttet med en
grillet burger. 
3.
april Foråret er efterhånden ved at nå til Saskatoon (bedre sent
end aldrig!), hvilket betyder at sneen smelter med alarmerende hast.
Det mærkede vi på dagens træning i indendørshallen, hvor der
begyndte at sive vand ind på banen. Der blev straks fundet sandsække
frem og bygget diger, men de kunne desværre ikke forhindre
oversvømmelse og banen måtte lukkes og træningen aflyses. Det er
stadig en smule for koldt til at træne udendørs, men vi venter i
spænding. Tre fra min træningsgruppe er taget 2 uger til Florida,
hvor de træner sammen med resten af det canadiske landshold.
2011
Der er netop blevet offentliggjort billeder af det nybyggede
Ja,
så kan virkelig mærkes, at jeg er flyttet til Canada... Forleden var
der skræmmende -36oC med en wind chill faktor på -49! Det
er helt ufatteligt at det kan blive så koldt. Heldigvis foregår
træningen i en opvarmet indendørshal og al transport i bil med et
godt varmeanlæg. Det gør en kæmpe forskel for min træning, at jeg nu
har en race træner, der dagligt kan justere på min teknik. Gennem de
sidste 4 år har jeg opbygget en del dårlige vaner, så det arbejder
jeg lige nu på at få rettet op på. Fokus lige nu er derfor teknik,
og det giver selvfølgelig rigtig god mening - selvom det kan være
vanskeligt at acceptere at skulle træne i en del langsommere tempo
end jeg er vant til. Sæsonens første stævne finder sted i Victoria
(ved Vancouver i det vestlige Canada) den 7-8. maj, så der håber jeg
både teknik og fart er på plads.
28.
februar
2011 Christchurch i New Zealand var vært for det nyligt afholdte
VM i atletik. Desværre har de også været hårdt ramt af jordskælv på
det seneste. Jeg har modtaget billeder af det stadion, VM blev
afholdt - fuldstændig ødelagt.
1. februar 2011 Jeg
har nu boet i Saskatoon i Canada i 3 dage, og det er noget af en
kold start. I går nåede temperaturen ned på minus 31 grader, og med
vinden føles det som minus 44! Der er blevet udsendt en officiel
advarsel om ikke at opholde sig længere end 5-10 minutter udenfor,
da der er stor risiko for frostskader. Heldigvis har jeg en bil med
ekstra varme og al træning foregår indendørs i en opvarmet hal.
Selvom jeg stadig er noget påvirket af den lange flyvetur og de 7
timers tidsforskel, har jeg været ude at træne de sidste par dage.
Det er rigtig hyggeligt at se mine nye klubkammerater igen, og jeg
glæder mig til at få en hverdag med andre at træne sammen med.
25. januar 2011
Artikel i Frederiksberg Bladet "
Jeg
satser nu målrettet mod PL i London 2012, og sportsligt er det
absolut det bedste at gøre.
Det
betyder alverden for træningsudviklingen til dagligt at have en
træner og andre at træne sammen med. De praktiske
træningsbetingelser er også optimale, idet der er gode muligheder
for at træne udendørs om sommeren (både på vej og bane) og om
vinteren i en 200 m indendørshal samt på rulle. De første 14 dage af
december tilbragte jeg derfor i Saskatoon, dels for at træne og dels
for at ordne en masse praktiske ting. Jeg har bl.a. købt en bil
derovre, der har fået installeret håndbetjening. Så nu er jeg godt
kørende i en svedig Chrystler Town and Country, hvor der både er
plads til alt mit race udstyr samt at se en dvd på bagsædet. Det
kræver dog lige lidt tilvænning at køre i sne og is, for
vintervejret på den canadiske prærie får den danske vinter til at
blegne - her er temperaturer på minus 40oC ikke unormalt!
Jeg flytter i slutningen af januar, så jeg har lige en måneds tid
til at få det praktiske på plads herhjemme... Det er en stor
omvæltning, men det bliver spændende med denne nye udfordring, og
jeg glæder mig meget! 
Jeg
har netop fornyet min samarbejdsaftale med AstraTech, hvilket
betyder, at jeg løbende skal skrive opdateringer om min træning og
stævneresultater på
hvor
jeg vandt AstraTech Games - et udfordrende sportsarrangement for
rygmarvsskadede, hvor der blev konkurreret i discipliner som
armgang, træstammetræk og kørestolsmanøvrering. AstraTech var
således med til at sponsere min første
På
grund af det dårlige vejr, foregår langt størstedelen af min daglige
træning derhjemme på min træningsrulle. Det er yderst praktisk, når
det er for koldt eller vådt til at træne udenfor. Samtidig er det
meget effektiv træning, da der ikke skal bruges tid på transport og
på at læsse udstyr ind og ud af bilen - jeg sætter simpelthen min
racerstol op på en rulle, der står i min stue. Til gengæld kan det
hurtigt blive ensformigt at kigge ned i stuegulvet, så det er med at
skrue godt op for musikken og prøve at komme ind i en slags
trænings-trance. Nogle gange lykkes det, og så er det en fantastisk
fornemmelse at bare være fokuseret på rytmen, mærke sveden hagle og
pulsen dunke. Andre gange lykkes det ikke, og så sidder man og
følger intenst med i hastighed og distance på cykelcomputeren. En af
fordelene ved rulletræning er, at det er meget nemt at følge den
ugentlige udvikling - der er ingen ydre faktorer såsom modvind, regn
og vejbelægning, der kan gøre resultater usammenlignelige. Og det
går heldigvis rigtig godt fremad. Jeg er ved at være tilbage i samme
gode form, som jeg var før jeg fik problemer med ryggen i september
og måtte have en måneds ufrivillig træningspause. Heldigvis er
træningsmotivationen der stadig, og jeg glæder mig til det daglige
træningspas.
I weekenden blev
der afholdt Danish Open på
Frederiksberg Stadion, og det var et stort internationalt
tilløbsstykke med over 80 deltagere fra bl.a. Uzbekistan, Portugal,
Tjekkoslovakiet og Singapore. Mange atleter mangler endnu at
kvalificere sig til VM, og rejser derfor gerne langt for at finde et
godt, IPC-godkendt stævne.
Det
blev da også afholdt efter alle kunstens regler og i god ro og
orden. Eftersom banen er meget tung, og det er vanskeligt at køre
hurtige tider på, var vi desværre kun tre kørestolsracere,
heraf to mænd. Manglen på konkurrenter gjorde, at jeg måtte forsøge at motivere mig
selv til en god tid. Om lørdagen var det fint solskin, men desværre
meget blæsende. Det lykkedes mig at sætte personlig rekord på 100 m,
men desværre med for meget medvind, så det talte ikke. Om søndagen
styrtregnede det og jeg havde absolut ingen greb på håndringen, så
det var ikke imponerende tider. Men med mangel på konkurrenter i min
disciplin, var det ikke så overraskende at jeg fik 3 danske
mesterskaber med hjem - på 100 m, 200 m og 400 m. 
10. august 2010 Så
er jeg vel hjemme igen efter 5 ugers intensiv træning i Saskatchewan
i Canada. Det har været en helt fantastisk oplevelse, både
sportsligt og personligt, og jeg har virkelig nydt at have andre at
træne sammen med. Der var heldigvis også tid til at lege turist og
nyde den canadiske sommer.
Jeg fik købt mig en ny racerstol, som
både er lettere og passer bedre til min skulderbredde end den gamle
(hvor jeg bankede mine overarme i fælgene). Min teknik er blevet
markant bedre og selvom formen stadig ikke er i top efter den lange
skadespause, lykkedes det mig at sætte personlige rekorder på både
200 m og 400 m samt vinde over konkurrenter, jeg aldrig har slået
før. Desværre lykkedes det mig ikke at klare kvalifikationskravet
til VM. Til det afgørende stævne var der en del modvind, hvilket
bevirkede at ingen kørte hurtige tider. Det er rigtig ærgerligt, men
jeg har ikke givet op endnu. Min form og teknik bliver kun bedre, så
jeg er sikker på, at det nok skal lykkes at kvalificere mig til VM.
I
sidste uge var stort set hele verdenseliten af kørestolsracere
samlet til Swiss Nationals i Arbon. Det foregik på en af verdens
hurtigste baner med de perfekte betingelser for at køre rekorder.
Der var en fantastisk stemning på stadion, de fleste atleter gik
efter at køre hurtige tider og på den måde kvalificere sig til VM i
januar 2011. På de 4 dages stævne blev der da også sat 15
verdensrekorder, og det var stort at være en del af (selvom det
desværre ikke var mine rekorder). På grund af min skadede skulder og
lange træningspause, var jeg ikke på toppen og valgte også kun at
køre de helt korte sprint distancer (100 m og 200 m). Det går dog
heldigvis fremad med skulderen og jeg begynder stille og roligt at
trappe træningen op. Min næste konkurrence ligger i midten af
august, så jeg har lidt tid til at forberede mig bedre
træningsmæssigt. I øjeblikket planlægger jeg at tage 3 uger til
Canada og træne med det canadiske landshold. De har stor ekspertise
i teknik træning og samtidig giver det værdifuld erfaring at træne
sammen med nogle af verdens bedste - og ikke mindst er det
hyggeligt.
Jeg
har netop deltaget i de italienske mesterskaber og det gik udmærket.
Det blev til tre 2. pladser på henholdsvis 100 m, 200 m og 400 m
distancerne.
Konkurrencen
var dog ikke hård og mine tider var absolut ikke imponerende. Men
taget i betragtning at jeg ikke har trænet igennem i 3 måneder, kan
jeg være ganske tilfreds, og det var dejligt at komme ud og
konkurrere igen. Arrangørerne havde lokket den kendte dobbelt-
benamputerede sprinter, sydafrikanske Oscar Pistorius (´Blade-Runner´)
til at deltage, men ellers var det småt med internationale stjerner.
Jeg var da også den eneste danske deltager og måtte gå indmarch helt
alene. I morgen tager jeg videre til Schweiz for at køre to stævner.
Dette er en af de største race stævner i år med over 150 deltager
fra hele verden - det bliver skægt! 
Jeg
valgte faktisk også at stille op i biatlon (skiskydning) for at få
lidt mere konkurrence erfaring inden PL. Jeg lånte et luftgevær og
nåede ½ times skydetræning inden den første konkurrence (7,5 km
biatlon). Min træfprocent var absolut ikke imponerende (3 ud af 10),
men så er der jo plads til forbedring. Allerede ved næste
konkurrence (10 km biatlon) var der sket markante fremskridt og jeg
traf 9 ud af 20. Resultaterne var dog stadig ikke imponerende i
forhold til mine konkurrenter, men det var rigtig god træning af en
konkurrence situation. Samtidig var det skægt at prøve at skyde -
jeg kunne godt lide biatlon-ideen med at skulle få styr på åndedræt
og nervøsitet og lære at skifte fokus undervejs i konkurrencen.
I
næste uge drager det danske hold i næste uge afsted til Bessans i
Frankrig for at deltage i en World Cup. 
21. december 2009 Det lykkedes!!!
Ved sidste uges World Cup kørte jeg under kvalifikationskravet til
De Paralympiske Vinterlege og det var bare fantastisk!
Kvalifikationskravet var max 25 % fra vindertiden og jeg havde 2
konkurrencer til at forsøge; 10 km og 5 km. World Cup´en foregik på
Sjusjøen i Norge, og vi kørte på en 2,5 km rundstrækning, hvor
antallet af omgange ændredes. Ruten var temmelig udfordrende, med
både hårde stigninger og vanskelige sving. Jeg var virkelig presset
på 10 km - skulle 4 omgange rundt og tabte en del tid på den sidste
fordi jeg havde brugt alle energiressourcer. Det lykkedes dog at
snige mig under tidskravet - kørte ca. 22 % fra vindertiden (den
blev vundet på 45 minutter og jeg brugte 55 min). Det var nok og
sikrede mig samtidig en 10. plads! Dagen efter var konkurrencen på 5
km, og selvom jeg var træt, føltes det umiddelbart mere overskueligt
med kun 2 omgange. Jeg kan generelt bedst lide de kortere distancer.
Forholdene var udfordrende, -15oC og en kold vind, så når
man trak vejret føltes det som om lungerne skulle eksplodere. På
trods af dette havde jeg et super godt løb med masser af kraft og
god teknik, men der blev også brugt alt, hvad jeg havde (så bagefter
på mit pulsur, at jeg havde en gennemsnitspuls på 91 % af max under
konkurrencen).
Jeg nåede i mål efter 26 minutter, 3 minutter og 15 %
fra vinderen! Det er en helt ubeskrivelig skøn følelse at det
lykkedes efter så meget slid og hård træning de sidste måneder. Der
er stadig et stykke vej op til top 3 (som er nogle benhårde
russere), men mine resultater ligger tæt på 3-4 andre kvinder, som
det absolut er realistisk at jeg kan indhente. Og når de først er
klaret, så venter russerne!
Vi var omkring 20 atleter samt 3 trænere og
nogle guider til de svagtsynede atleter. Vi trænede to timer to
gange dagligt og der blev virkelig trukket igennem. De fleste af os
faldt mere eller mindre omkuld af træthed om aftenen efter et par
slag kort. Ligesom sidst følte jeg mig vel modtaget af de norske
landshold, de synes at det var sejt at en dansk pige, der kommer fra
et land med så ringe skitræningsmuligheder, kaster sig ud i det. Og
jeg kan ikke have gjort det helt skidt, for jeg blev opfordret til
at stille op for Norge til næste stævne! Jeg har også fået kontakt
til flere, der inviterede mig op og træne sammen med, så det er helt
klart en mulighed i januar og februar. Næste udfordring er dog først
og fremmest deltagelse i World Cup 16.-17. december. Det er til
dette stævne, jeg skal kvalificere mig til de Paralympiske
Vinterlege ved at køre maksimum 25 % fra vindertiden. Min
kvalifikationsmulighed er således afhængig af de andre deltageres
præstation, og det ser desværre ud til at hele verdenseliten dukker
op. Men så må jeg jo bare køre hurtigere! Den næste halvanden uge
står træningen på langrends ergometeret og styrketræning. Træningen
bliver stille og roligt trappet ned, så jeg er klar til at formtoppe
til World Cup. Det betyder lidt færre træningspas om ugen (fra 11
til 8) samt kortere intervaller.
i alt 10 atleter og 3 trænere, og dagene stod på
hård træning 2 gange dagligt. Der var ikke faldet sne endnu, så vi
trænede i vores kørestole med skistave med asfaltpigge på. Den ene
dag kørte vi 5 km op ad bakke - det var en ekstrem hård oplevelse,
især fordi min ringe stav-teknik gjorde det vanskeligt at få ordentligt
fat og mine skistave smuttede hele tiden på asfalten. Men når man
først har besteget en 5 km lang bakke, så bliver alle bakker jo
overskuelige at forcere. Og
jeg har lovet mig selv at når jeg bliver bedre teknisk, tager jeg
tilbage og kører op af bakken igen på den halve tid!